Hvem er vi?

Piemonte Rejser blev grundlagt i 2010, og bliver drevet af Jørgen Gregers Hansson og Isabella Sigersen Pautsch, også kaldet Piemonte Jørgen og Piemonte Bella.
Jørgen har i 31 år arbejdet inden for IT og ledelse i bankverden, inden han tog springet og blev Piemonte Jørgen.
Bella er uddannet serviceøkonom, og har i en årrække arbejdet som koordinator ved forskellige større virksomheder, før kærligheden til Piemonte vandt hendes hjerte.

Piemonte Jørgen og Piemonte Bella driver også firmaet Piemonte Vine & Delikatesser, som har eksisteret siden 2008.
Piemonte Jørgen begyndte at rejse til Piemonte i 2006, og det var kærlighed ved første blik! Her blev grundstenen til at handle med vine og delikatesser lagt, og i 2008 bød muligheden sig for at starte Piemonte Vine & Delikatesser op. I 2010 mødte Piemonte Jørgen og Piemonte Bella hinanden – Bella blev også meget hurtigt bidt af Piemonte, og fra 2013 begyndte Bella at bruge al sin fritid i forretningen. I 2017 blev Bella officielt en del af Piemonte Vine & Delikatesser, og varetager sammen med Jørgen den daglige drift af forretningen samt Piemonte Rejser.

Ideen til Piemonte Rejser opstod da mange af vores kunder gav udtryk for, at de også gerne ville møde vores producenter, og med egne øjne se hvad det er, der får os til at falde i svimer over Piemonte.
Rejserne blev meget hurtigt populære, og i dag tager vi mere end 100 glade kunder med til Piemonte fordelt på mindst 7 ture om året!

Piemonte Isabella
Piemonte Jørgen

Send en forespørgsel

Luk menu
×
×

Kurv