Opdag Langhe

Vi bor på Tra Art e Querce i Monchiero, som er drevet af familien Costa; Mama Clelia, Papa Ezio, sønnike Filippo, svigerdatter Louisa samt børnebørnene. Her får vi serveret mad i verdensklasse! Ezio vil tage os med i skoven på jagt efter trøfler, som han i øvrigt vil rive ud over vores spejlæg hver morgen! Det er slet ikke utænkeligt at børnebørnene også hjælper til med serveringen – det er næsten som man er en del af hele familien Costa. På denne tur, vil der være trøfler i lange baner!

De perfekte omgivelser

Vi skal en tur til Alba og på marked i Bra, hvor der vil være mulighed for at shoppe diverse lækkerier, heriblandt de verdensberømte piemontesiske hasselnødder. Vi skal nyde en masse lækker vin og mad i blandt andre Barbaresco og den meget lille, men også meget kendte by – nemlig Barolo.

Blandt de mange vingårde vi skal besøge er blandt andre La Spinetta, Vigin, Cascina Mucci, Alberto Voerzio, Marsaglia og Gigi Rosso, som alle skaber vin i verdensklasse. Du vil hurtigt opdage at alle producenterne er dybt entusiastiske, og har en ubeskrivelig stor passion for deres levebrød, som man kun kan blive revet med af!

Transport og pris

Vi vil på hele turen have vores egen minibus med chauffør, som sammen med Piemonte Jørgen eller Piemonte Bella, vil sørge for at vi bliver transporteret rundt til alle de skønne steder vi skal besøge.
Du bliver selvfølgelig også hentet i Milano, Malpensa lufthavn – og kørt tilbage ved endt tur.

Pris pr. person: 9.500 kr.
Prisen inkluderer alt på turen, er dog ekskl. fly, shopping og hjemtagelse af købte vine.
Vi er max 18 personer pr. rejse

Dato

2020
7 – 11 september – Guide: Piemonte Jørgen

5 – 9 oktober – Guide: Piemonte Bella

2021
6 – 10 september – Guide: Piemonte Jørgen

4 – 8 oktober – Guide: Piemonte Bella

Bestil dit livs eventyr

Luk menu
×
×

Kurv